23948sdkhjf

Ikea tilbagekalder strandstol efter fingerskader

Fem tilskadekomne kunder har fået Ikea til at stramme op på konstruktionen af strandstolen Mysingsö.
Hvis man i haveskuret eller i sommerhuset har strandstolen Mysingsö fra Ikea stående, kan der være god grund til at levere den tilbage til forretningen.

Ikea har konstateret fem tilfælde, hvor personer har fået fingrene i klemme i stolen i så alvorlig grad, at de har måttet have lægehjælp.

Derfor har møbelhuset besluttet sig for at trække de potentielt farlige stole tilbage og tilbyde kunderne at få penge retur.

Stolen i sig selv er ikke farlig, men det kan den blive, hvis man piller ved den.

- Når sædet af tekstil har været taget af, er det efterfølgende muligt at samle stolen forkert.

- Det giver risiko for, at den klapper sammen, så man falder ud af stolen og/eller får fingrene i klemme, hedder det i en pressemeddelelse fra Ikea.

Der er solgt 600.000 stole på verdensplan, hvoraf de 6000 er solgt i Danmark. En af de tilskadekomne er også dansker.

Samtidig med tilbagetrækningen har Ikea forbedret designet på stolen, så man ikke længere risikerer skadede kunder.

Den nye udgave af Mysingsö vil være i butikkerne fra omkring 1. marts.

Det er ikke nødvendigt at vise kvitteringen, hvis man vil returnere stolen og have pengene tilbage.

/ritzau/
Læs mere om: Ikea
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11